Category: Selvforsvar

– Er det relevant at træne selvforsvar❓

Når vi køber et hus, tegner vi en husforsikring. Når vi kører bil bruges sikkerhedsselen. Når vi tager kørekort, læres livredende førstehjælp. I skolen og på arbejdspladserne trænes brandalarmen og evakuering min. en gang om året. Samme tilgang bør tillægges når der trænes og læres selvforsvar, forudsat at dette er tilrettelagt og trænet med et relevant fokus. Det vil aldrig være en garanti for at undgå alle situationer eller kunne håndtere alle situationer, men det vil udvide ens ”værkstøjskasse” og give flere muligheder.

Det er en forsikring som forhåbentligt aldrig bliver aktiveret, men netop ved at lære om teorien i konfrontationer vil de fleste situationer kunne nedskalleres verbalt og måske generelt undgås. Faresignaler bliver tydeligere og man ser det ”røde lys” før man er halvt ude i krydset. Jo tidligere der ageres desto bedre, den fysiske respons vil og skal altid være sidste udvej. Her skal man kunne aktivere en mørkere side i sig selv der kan omgå de gængse moralsæt i vores samfund, for det er grimt og dystret at gøre skade på et andet menneske. Er der ingen anden udvej skal dette ske med et mindset og en effektivitet der sikrer ens egen overlevelse og selvbevarelse.

Du har ikke selv valgt dette, det er der en anden der har tvunget dig til.

– Den fysiske og mentale træning skal ligne virkeligheden

Et effektivt selvforsvar kræver at man stoler på sine fysiske og mentale redskaber. Dette opnår man først når disse er trænet, dernæst testet under forhold der kan minde om en virkelig begivenhed.


Man kan aldrig ramme de følelser og stemninger der vil være til stede i en overgrebssituation. Men man kan mindske afstanden mest muligt mellem træningssal og virkeligheden ved at implementere scenarietræning med aktive og aggressive rollespiller, pakket ind i beskyttelsesudstyr som leverer et modtryk der langsomt øges til et punkt, hvor momentet ikke tilbageholder aggression eller fysisk modstand.

Herved øges ens tolerancetærskel for at være i såvel det fysiske som i det følelsesmæssige spændingsfelt, ligeledes øves det at træffe beslutninger under ekstremt stress.

Instruktion og parathed til scenariebaseret træning.

Der skal lægges stor opmærksomhed på om instruktionen og træningen er passende og om den enkelte kan absorbere teorien og øvelserne. Denne tilgang vil ikke være for alle, ligeledes heller ikke relevant for alle.
Det kan være re-traumatiserende at arbejde med kroppen og disse emner. Har man uforløste traumer som enten er bekendte med eller som man måske ikke er bekendt med har instruktøren et stort ansvar i at støtte og observere den enkelte.

I det tilfælde at træningen ikke kan rummes, skal man henvises til hjælp med at forløse fortidens traumer, før det giver mening at arbejde med scenarier der vil fremmane en emotionel reaktion.

– Kamp – Flugt – Frys

Kamp – flugt

I det øjeblik det går op for ”den udvalgte person” at vedkommende er udsat for et overfald, eller nært forestående, aktiveres kroppens sympatiske system (populært kaldet speederen). Der igangsættes en række processer og hormoner som gør os stærkere og klar til kamp og flugt. Pulsen stiger, blodet løber til de store muskler, unødvendige processer som fordøjelse, spytproduktion mv stopper. Vores evne til kognitivt at bearbejde indtryk og træffe beslutninger mindskes. Finmotoriske evner og koordinering kan ikke længere tilgås. Den ”kemiske cocktail” der frigøres er bl.a. med adrenalin og kaldes også et adrenalin-dump. Er man ikke bekendt med denne følelse kan det opleves ganske ubehageligt og overvældende i sig selv.

Frys

Overstiger påvirkningen ens mentale kapacitet, fastholdes man i rædsel uden mulighed for at kunne flygte/kæmpe, svarende til at træde på speederen og bremsen samtidigt, så kan kroppens sidste forsvarssystem iværksættes i form af en frysningsreaktion/tonisk immobilitet. Det parasympatiske system(bremsen) overtager nu balancen i kroppen.
Pulsen falder drastisk, kroppen paralyseres og udskiller smertelindrende stoffer og flere beretter her om at glide væk i en anden bevisthedstilstand, man er dissocieret.
I denne tilstand er man fysisk imobiliseret, smertelindret og ikke i stand til at sige fra eller gøre modstand.
Denne tilstand vælger man ikke selv med sin kognitive del af hjernen, det sker som en automatiseret og sidste respons på en påvirkning kroppen ikke kan håndtere. Eftervirkningerne kan/vil skabe et traume i kroppen.
Stressreaktioner oven på chok og traumer er stadigvæk et felt, hvor metoderne til håndtering er relativt nye og holdningerne hertil delte. Ikke desto mindre er det væsentligt at der tages hånd om sådanne traumatiske oplevelser, idet de ellers kan blive hæmmende for ens fremadrettet liv.

– Sidste udvej, brug af magt

Sidste afvisning vil være fysisk modstand.
Sagt på en anden måde, man skal bruge magt for at stoppe overfaldet. I det øjeblik man beslutter sig for at handle på en given trussel, skal man overgå krænkeren i kontrolleret kold vrede og klinisk effektivitet.
Alene ordene her vil være kontroversielle, men i det tilfælde, hvor magt er den eneste løsning, skal man være villig til at mønstre dette i sig selv. I den aktive forsvarshandling udgør din mentale indstilling 90 % af løsningen, de fysiske færdigheder 10 %.
Man skal nu selv anlægge en rovdyrs-attitude og se overfaldsmanden som byttet. Man skal være i stand til at gøre skade på et andet menneske, dette hurtigt og overvældende, tilstrækkeligt til at man selv kan komme væk eller som minimum standse overfaldet, hvis flugt ikke er muligt. Mange har en ide om, hvad de vil gøre og har også italesat dette for sig selv og andre. Desværre kommer der ingen ”kamp-fe” og sætter sig på ens skulder i det øjeblik man har brug for det. For de få vil det være naturligt at gøre fysisk og mental modstand, men for de fleste vil dette være meget svært at navigere og agere i, hvorfor en frysningsrespons kan blive kroppens svar på påvirkningerne. For at kunne stå i oprørt hav, skal man starte på smult vande.

Det samme gælder her, tolerancetærsklen for at kunne agere i en konfrontation skal for de fleste udvides og trænes under et stigende emotionelt og fysisk pres. Selvforsvar er reelt ikke kampsport eller kampkunst. Der er rigtig meget positivt at tage fra begge grene, specielt fra kampsportens verden, hvor man får en fysisk forståelse for at ramme andre og selv blive ramt. Hvis selvforsvarstræningen ikke indeholder ægte fysisk modstand, vil der blive skabt en falsk tryghed.


I en reel overfaldssituation er det i høj grad også de emotionelle faktorer der skal håndteres og trænes, hvilket som udgangspunkt ikke er fokuspunktet i en arrangeret kamp med et veldefineret regelsæt eller i en traditionel kampkunst som ofte er baseret på traditioner og høj præcision på ofte komplicerede teknikker udført ved et lavt stressniveau.

De teoretiske elementer er afgørende. Her principper i undgåelse men i høj grad også ”mindset”, nedskalleringsteknikker, grænsesætning, strategi/situationskontrol, brug af stemmen, brug af improviserede våben, lovens rammer, skallering i brug af magt, forsvar mod våben, exit-strategier, flere modstandere, førstehjælp, mv.

De fysiske værktøjer skal kunne læres hurtigt, være få, simple og grovmotoriske, således at de kan anvendes af de fleste med et fornuftigt resultat under ekstrem stress.

– Spot manipulering tidligt!

Velregulerede mennesker vil hurtigt opfatte, hvis de utilsigtet overskrider en andens persons grænse og undskylde for deres adfærd.
En prædator kan her have et andet formål, helt bevidst at teste, hvor grænserne er for at se om de kan flyttes. Dette kan ske via manipulation.

Her beskrives syv overordnede principper for manipulation af Gavin de Becker som er værd at være bevidste om:

  • Lånehaj.
    Der stiftes en ”gæld” os den udvalgte person som derved giver dårlig samvittighed i den nødvendige afvisning. Eksempelvis hjælper en ukendt person med at vise vej og insisterer så på at gå med efterfølgende. Høfligheden kommer igen på tværs, her skal der lyttes efter ens intuition.
  • Uopfordret løfte.
    Der gives et løfte uden nogen opfordring. Eks: ”Jeg lover at gå når jeg har lånt toilettet.”. Vedkommende kan se at du er i tvivl og skal overbevises om at lukke døre op, formentligt fordi din intuition siger dig at noget er forkert. Det uopfordret løfte er så og sige et “spejl” der viser at intensionen ikke er oprigtig. Lyt til den
  • Detaljer.
    For mange detaljer slører over at der bruges en usand historie som døråbner i samtalen. Hvis folk fortæller sandheden, så føler de sjældent et behov for at pynte på historien. Hvis folk lyver, selvom det måtte lyde sandsynligt for modtageren, kommer de ofte til at bruge for mange detaljer idet de selv ved at der fortælles en løgn.
  • Overhører nej.
    ”NEJ” bliver ignoreret og ikke respekteret gentagne gange. Det er afgørende at man her står fast ved sit “Nej”, hvad enten det givet med kropssprog og/eller understøttet verbalt. Det er et forsøg på kontrol når andre bevidst overhøre ens “Nej”. Samtalen skal ophøre efter der klart er sagt fra der må ikke blive forhandlet om dit “NEJ”
  • Tvungen holdånd.
    Der bruges ”vi form” alt for hurtigt, for at skabe en præmatur følelse af holdånd og sammenhørighed. Dette vil gøre afvisningen svære at håndhæve, igen kommer et høflighedskodeks tværs. Dette er sofistikeret manipulering som ikke er tilfældig, men målrettet og bevidst.
  • Typecasting.
    Her udfordres byttet ved at blive sat i bås som: ”Nåh du er den snerpede type, der ikke kan tage imod hjælp!”. Målet er her at fornærme, udfordre og få dig til at blive i dialogen. Hvad en fremmede mener om dig er ligegyldigt, her er det blot at besvare med stilhed.
  • Venlig og charmerende.
    At være venlig og charmerende er i sig selv ikke negativt, men det bør ses som at man bliver ”charmeret”. Det er en bevidst handling og ikke en grundlæggende menneskelig egenskab. I samspil med en eller flere af ovenstående handlinger bør det få den røde advarselslampe til at lyse.

– At sige NEJ!

Et ”NEJ” bør kunne stå alene, det skal IKKE understøttes af en begrundelse! Men et verbalt NEJ! er ikke altid nok…

Når vi kommunikerer, så sker ca. 60 % med vores kropssprog, 30 % er stemmeføringen i det vi siger og de sidste 10 % er det vi siger. Skal et givent budskab ud over disken, så skal kropssproget, og stemmeføringen følge med.

Det kræver øvelse at sætte sig selv fri til at kunne bruge stemmen og kroppen samt finde timingen heri.
Det er en individuel grænse der skal øves og for nogen er det ganske svært, idet der stadigvæk hersker et misforstået høfligheds-kodex som bremser for denne indledningsvise men vigtige afgræsning.

Relationen mellem offer og krænker i voldtægtssager er jævnfør det kriminalpræventive råd fordelt ca. således: (Offerundersøgelse 2005-2019, Det Kriminalpræventive Råd)

  • 40 % Nuværende eller tidligere partner
  • 31 % Bekendt i kort tid (mindre end 24 timer) eller ven/kammerat
  • 1 % Andet familiemedlem
  • 28 % Helt ukendt gerningsperson.

Groft skitseret så er der således i over 70 % af tilfældene en relation mellem den der krænker og den der bliver krænket. Paraderne vil her være mere nede og det vil være en anden opgave at sige fra, ligeledes vil afstanden fysisk ofte være mindre og situationen dermed også sværere at komme væk fra.

Grænsesætning og grænseoverskridning

Hvorfor er der mennesker der krænker? Hvad kan gøres for at forhindre dette?
Fornemmelse for egne grænser er grundlæggende for en sund og afstemt kontakt med andre mennesker.
Groft trukket op så er det forældrene der lærer deres børn sunde grænser og kunne mærke sig selv. Det kræver at forældrene er sundt afstemt og kender deres egne grænser.(Tilknytningsteorien, John Bowlby m.fl)

Hvis man som barn og ung er udsat for mange græseoverskridende handlinger, fysisk eller verbal vold samt aggression, så er det sandsynligt man allerede som barn/ung lære at udholde grænseoverskridende adfærd fra andre, eller også krænker man selv. Ens evne til at afstemme med et andet menneske bliver nedsat. (mentaliseringsevne)

Der er en cirkulær sammenhæng i generationerne, ligeledes i mønstre der gentages hos såvel den krænkede som den der krænker. Ofte mønstre som ikke er erkendt af den enkelte.
Det kræver et målrettet og ofte terapeutisk arbejde at finde og bryde disse uhensigtsmæssige familiemønstre. Det kan ikke løses alene ved oplysningskampagner, opdragelse i skoleregi eller lignende tiltag, hertil er de grundlæggende traumer alt for dybt funderet i det enkelte menneske og i de enkelte familier.

”Traumer er den usynlige kraft, der former vores liv. Det former den måde, vi lever på og den måde vi forstår verden på” Citat: The Wisdom of Trauma, Dr Garbor Maté

– Hvordan undgår man at blive udvalgt?

Der findes intet easy-fix, men i første omgang handler det om ikke at blive udvalgt, at fremstå ”uappetitlig”. Rovdyret der udvælger på ”afstand”, vil se efter et bytte der:

  • Udviser svaghedstegn:
    Eks. vigende, ydmygt eller lukket kropssprog, påvirket af rusmidler.
  • Er alene:
    Her vil tidspunkt på døgnet, samt hvor man er alene være en faktor.
  • Er uopmærksom:
    Eks. fikseret på sin smartphone, har øretelefoner i.

Ovenstående er universelt blandt alle rovdyr og byttedyr, dog er de tekniske distraktioner og rusmidler selvfølgeligt forbeholdt os mennesker.
Ikke desto mindre så starter en god opmærksomhed med en selv.
Man må aktivt forholde sig til at være til stede i det offentlige rum, være nærværende og observerende med et aktivt, selvsikkert kropssprog.

Øretelefoner og smartphones er problematiske på flere områder. Musik i ørene fjerner en vigtig sans, hørelsen og et fikseret blik på telefonen forhindrer dig i at være visuelt opmærksom på, hvad der foregår omkring dig.

Det må ikke misforstås som en paranoid tilgang til verden som helhed. Det er et råd om at fokusere på at være nærværende og derved give sig selv mulighed for at se og høre det der begynder at udvikle sig samt lade intuitionen råde og lytte til den!
Det kan man ikke, hvis musikken banker derudaf i ørene!

Første prioritet er altså helt at undgå at blive udvalgt, dernæst handler det om, at forudse problemet før der opstår kontakt.

Intuition, den 6. sans, din mavefornemmelse. Kært barn har mange navne, men ikke desto mindre så er det muligvis et af de vigtigste redskaber i vores selvbevarelse. At lytte til de signaler og fornemmelser der bliver givet af vores egne systemer.
Vores intuition hjælper os altid, vi må have blik for den energi vi befinder os i og de fornemmelser der bliver os givet. Se det som rejsen fra A til Å i alfabetet uden at stoppe ved nogle af de andre bogstaver. Det er lidt som at vide, men uden at vide hvorfor.

(The Gift of Fear, Gavin de Becker)

– Hvad er vold?

Simplificeret kan vold kategoriseres i to overordnede grupperinger. Ego/statusbaseret vold eller prædatorisk vold. Ego/status vold ses ofte blandt mænd og har omdrejningspunkt omkring deres ego og status. Her skal status ses som en rangorden der skal fastlægges. Disse situationer er ofte håndterbare og det vil i langt størstedelen af tilfældene være muligt at nedskalere situationen verbalt sammen med et afvæbnende kropssprog, specielt såfremt

man kan æde sit eget ego og håndtere den andens aggression. Her er tale om kampen mellem to han-dyr af samme race. Formålet er ikke at dræbe og spise den anden, men primært at få den sociale rang etableret.

Prædatorisk vold er en anden størrelse. Her er der tale om et ”defekt” menneske der har udvalgt sig et bytte i søgen efter at tilegne sig noget fra en anden, en proces eller ressource. Ressourcer vil her typisk være af materiel karakter (penge/telefon mv.)
Analogien vil her være situationen mellem to forskellige arter, eksempelvis en løve og en gazelle. I det sekund gazellen er udvalgt, er den alene føde for løven. Der er ingen empati til stede i gerningsøjeblikket, det handler alene om rovdyrets behov for at skaffe føde. Verbal nedskalering er svært og ofte ikke muligt.

Seksuelle overgreb hører til i denne kategori.

– Vold og overgreb finder sted mellem mennesker

”Det bølgende hav bevæger sig ikke; snarere bevæger energi sig igennem det. I samme forstand flyder voldens energi gennem vores kultur. Nogle oplever det som en let, men ubehagelig brise, let at tolerere. Andre ødelægges af det, som var det en orkan.
Men ingen – ingen – er uberørte.

Vold er en del af vores art. Den findes omkring os, og den er i os. Som historiens mest magtfulde skabninger er vi så at sige klatret til toppen af verdens fødekæde. Over for os er der ikke en fjende eller rovdyr der udgør nogen fare eller konsekvens, så vi har fundet det eneste bytte der står tilbage: os selv.”
(Citat: The Gift of Fear af Gavin de Becker)

Første skridt er at erkende voldens eksistens

For de fleste vil bekendtskabet være den lette brise, for dem der rammes som en orkan vil det være livsforandrende og ofte traumatiserende.

Din personlige sikkerhed vil i situationen blive din egen opgave. Man kan desværre ikke forvente at opdragelse af alle ”rovdyr”, politiet eller samfundet, vil løse problematikken 100% eller at der vil være hjælp til stede i det øjeblik, hvor overgrebet finder sted.
Det er ikke rimeligt, det er ALDRIG i orden, men det er virkeligheden at vold og overgreb finder sted mellem mennesker.

error: Content is protected !!